
Ugens film: F1 - The Movie
Filmen 'F1' med Brad Pitt er en actionfyldt og dramatisk fortælling om en underdogs intense kamp for at vinde verdens mest brutale og prestigefulde racerløb.
Vi følger den erfarne racerkører Sonny Hayes, der var tæt på at blive en stor Formel 1-stjerne i sine unge dage, men nu lever dag til dag som racerkører for hyre.
Da en gammel ven giver ham en unik mulighed for at vende tilbage til Formel 1, kaster Sonny sig ud i et spektakulært comeback side om side med det langt yngre talent Joshua Pearce.
Sammen må de tackle deres forskelligheder og udfordringer på og uden for banen, når de indtager verdens mest brutale og prestigefulde racerløb F1.
'F1' byder på rivalisering, kærlighed og hæsblæsende racerløb optaget live under de virkelige Formel 1 Grand Prix-weekender på baner som Silverstone Circuit og Autodromo Nazionale di Monza med besøg af legender som Max Verstappen, Fernando Alonso, Kevin Magnussen og Lewis Hamilton.
Filmen er instrueret af Joseph Kosinski (Top Gun: Maverick) og udover Brad Pitt medvirker Javier Bardem og danske Kim Bodnia.
Filmen vises følgende dage:
Tirsdag d. 8. juli kl. 19.30
Onsdag d. 9. juli kl. 19.30
Torsdag d. 10. juli kl. 19.30

Sommerens film: Hjem kære hjem
Den danske film 'Hjem kære hjem' handler om den 32-årige, fraskilte Sofie, der vil starte på en frisk og begynder som hjemmehjælper i et sønderjysk lokalsamfund, hvor hun bor sammen med sin datter Clara på 10 år.
Sofie er hurtig til at skabe relationer, både til de ældre borgere og sine kolleger, og hun mærker glæden ved at gøre en forskel. Men snart oplever hun også, hvor presset hverdagen er for de ansatte i hjemmeplejen. Da Sofie modtager en ubegrundet klage fra en pårørende til en ældre borger, bliver det starten på en udfordrende tid, hvor hendes omsorg for både de ældre og sin datter sættes alvorligt på prøve.
Sofie spilles af instruktør Frelle Petersens faste hovedrolleindehaver, Jette Søndergaard, der også fik stor ros for rollerne i Onkel og Resten af livet. De fleste roller i filmen er derudover castet i og omkring Tønder, hvor filmen også finder sted.
Filmen vises følgende dage:
Torsdag d. 8. juli kl. 19.30
Fredag d. 9. juli kl. 19.30
Søndag d. 10. juli kl. 19.30