Kongernes Fald

Kongernes Fald i Læsø Bio

12., 14. og 15. juli 19.30

Kongernes Fald

Den danske dokumentarfilm 'Kongernes fald' handler om passionen bag speedway, lugten af brændt metanol og lyden af motorer, der gasses op.

I 1970’erne og 80’erne er Ole Olsen dansk speedways' ukronede konge, men de to kronprinser Erik Gundersen og Hans Nielsen ånder ham i nakken for at blive den næste, der står øverst på sejrsskamlen.

Se vores interview med de tre speedway-konger her.

Historien om dansk speedways uventede storhedstid handler om et nært bånd mellem tre mænd, som skiftede fra venskab til splid. Filmen tager os med ind i en dramatisk fortælling, drevet af disse mænds ambitioner om at blive den bedste.

'Kongernes fald' tegner en tid, hvor sportens verden var mere eventyrlig, hvor man med den rette, indædte indstilling kunne rejse sig fra plovfurerne på landet og ende som kongen af speedway. 

Instruktør Mads Kamp Thulstrup har tidligere stået bag dokumentaren Og det var Danmark samt flere afsnit af 'Arvingerne'.

 

Spilletider

Kongernes Fald spiller i Læsø Bio
den 12., 14. og 15. juli kl. 19.30

Billetpriser 75,- kr

Børn 60,- kr.

Kiosk og billetsalg åbner altid en halv time før hver forestilling eller arrangement.