Hvor kragerne vender

D. 29 juli, 1. og 2. August: Hvor kragerne vender

D. 29 juli, 1. og 2. August

Hvor kragerne vender

Den danske film 'Hvor kragerne vender' handler om Laura, der har lagt afstand til livet på landet og sin familie til fordel for et frigjort bohemeliv, som forfatter i København. Hun har netop skrevet en bog om sin elendige opvækst i provinsen, som har skabt lidt offentlig debat.

Da Lauras bror skal giftes, tager hun tilbage til sin hjemstavn, hvor køerne lytter til POP FM, og der serveres kød og kartofler til aftensmad. Her opdager hun, til sin store overraskelse, at hendes bror skal giftes med barndomsfjenden, Catrine.

Mens de forbereder brylluppet, indser Laura, at Catrine har overtaget hendes plads i familien, og hun mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage. 

I hovedrollen findes Rosalinde Mynster, som er kendt fra I krig & kærlighed og To verdener. Erfarne danske kræfter som Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag medvirker også i dette humoristiske drama, som handler om identitet og om at finde sin plads i verden. 

Filmen er instrueret Lisa Jespersen, der fik stor ros for sin afgangsfilm 'September', da hun blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole i 2017. I hendes spillefilmsdebut skildrer hun her skellet mellem land og by på humoristisk vis.


Spilletid: 1 time og 31 minutter 

Spilletider

"Hvor kragerne vender" spiller i Læsø Bio

Torsdag d. 29 Juli kl 19.30

Søndag d. 1. August kl. 19:30

Mandag d. 2. August  kl. 19.30 

Billetpris:
85,- for  voksne,
Tilladt for alle over 11 år 

Kiosk og billetsalg åbner altid en halv time før hver forestilling eller arrangement.