Løvernes Konge - 3D

23., 24. og 25. juli 19.30 - Løvernes Konge - 3D

23., 24. og 25. juli 19.30

Løvernes Konge - 3D

Filmen 'Løvernes konge' (The Lion King) er en live-action-genindspilning af Disneys populære tegnefilm Løvernes konge, der solgte over 1 mio. biografbilletter i 1994.

Løveungen Simba bliver kørt i stilling til at overtage pladsen som dyrenes konge af sin far, Mufasa. Livet ligger for den unge løves poter, men alt bliver vendt på hovedet, da farbroren Scar myrder kongen for selv at træde i hans sted og sender Simba væk med sin fars død på samvittigheden.

Forladt og uden retning bliver Simba mødt med en helt anderledes fri tankegang, da han render ind i vortesvinet Pumba og marekatten Timon. Men fortiden indhenter Simba, og snart må han vende tilbage for at tage sin plads som den retmæssige konge.

'Løvernes konge' er en af Disneys mest elskede tegnefilm, der balancerer mellem det alvorlige Hamlet-inspirerede plot og de sjove, familievenlige karakterer og sange. Man kan bl.a. høre 'Hakuna Matata', 'Circle of Life' og ikke mindst 'Can You Feel the Love Tonight', fremført af Beyoncé og Donald Glover.

Jon Favreau, der stod bag Junglebogen, instruerer filmen, der gør brug af topmoderne computerteknologi til at skabe dyrene så livagtigt som muligt.

'Løvernes konge' vises både med originale stemmer og dansk tale.

 

Spilletider

Løvernes Konge 3D spiller i Læsø Bio
den 23., 24. og 25. juli 19.30

Billetpriser 75,- kr

Børn 60,- kr.

Kiosk og billetsalg åbner altid en halv time før hver forestilling eller arrangement.